Onsdag morgen

Morgen Combo sæt // push ups, sit ups, downward facing dog, squats – morgentræning er klart min favorit. Og så op på cyklen ind til kontoret i ret koldt højtryksvejr.

Træningsdagbog 2021 – 08 – 07

Ugen begyndte med at komme tilbage på kontoret, og det fungerer rigtig stadig fint med daglig cykeltur frem og tilbage, selv efter mere end 500 dage fra hjemmekontoret, men alle har vist fået deres C19 vaccine, og taget et medansvar for at vi allesammen kan få noget, som ligner et normalt liv tilbage.

På træningsfronten, så kører pull ups hver anden morgen som altid godt – mangler stadig en pull up mulighed i sommerhuset, men nu er sommerturisterne snart væk, så Havtyren kan bruges igen – TRX kører ikke rigtigt, det er sjovt men fanger ikke så meget, det er klart et indsats område i og med at en TRX er lidt ligesom at have et helt fitness center i bagagen, og dengang jeg rejste meget var det super cool at have med.

Stavløbe projektet fungerer lige netop som tænkt, så der er endelig fremgang efter forårets skade, men tiderne vil ikke imponere nogen … og det er ok. Det er godt at komme ud at løbe igen, og der er helt sikkert med til, sammen med en bedre kost plan, at holde bedre styr på overvægten.

En effekt af at skrue op for træningsmængden er at udstyret bliver slidt, så i dag lørdag var det igen en dag med flere cykel defekter – den ene bremse og forskiftegrebet har defekt. Det er vist på tide at overveje om der skal smides flere gode penge efter den, men cyklen er ret god, så det er en svær beslutning – men det bliver til endnu en omgang reparationer.

Men sådan helt overordnet var lørdag en god træningsdag – cykling, stavløb, sit ups, push ups, squats, frie vægte (B1&Mil) done … masser af træning og meget tilfredsstillende.

Tanker om træningsplanlægning

For at minimere skadesrisikoen og fordi det er lidt sjovt/hyggeligt at planlægge. Vel vidende at planer kun holder indtil første møde med virkeligheden. Så er her mine grundprincipper, som jeg prøver at følge. Jeg er ikke på nogen måde ekspert, så det er mine principper og de passer måske ikke til andre end mig.

Jeg er blevet glad for at løbe med stave uanset, at det for nogen ser lidt fjollet ud – og prøver at komme afsted tirsdag, torsdag, lørdag & søndag. Det passer med at der kan restitueres imellem løbepassene og der stadig kommer kilometer i ben og arme.

Her til kommer mit faste core program 5 omgange med:

Push ups/ Sit ups/ downward facing dog/ Squats – udført som 1 sæt og gentaget 5 gange med 60 sekunders pause mellem hver omgang.

Planke med 4 dage med planke og 1 dags pause.

Pull Ups og træning med frie vægte følger en særlig rytme

– Mandag morgen Pull Ups, aften frie vægte

– Onsdag morgen Pull Ups, aften frie vægte

– Fredag morgen Pull Ups, aften frie vægte

– Weekend TRX i stedet for vægte – husk altid at have en TRX med på tur – det er faktisk som at have et fitness center i bagagen

Hver aften en Hatha og yin yoga session

Cykle så meget som muligt og ved hjemmearbejdsdage altid en god morgencykeltur … så er man igang

Husk at spise ordentligt hver dag og sluk for elektronikken 21:30

Opdatering af træningsdagbog

Altra Superior trailsko

Det går ok med at løbe, og der er nu så meget overskud at distancerne kan øges. Bedste ture siden sidst har været en tur i Finderup Øvelsestærren, da vi alligevel var i området for at besøge min partners forældre – Finderup er et af de bedste løbesteder i DK, masser af kampvognsspor, højde meter og afvekslende natur. Og som regel har man det stort set for sig selv. Denne gang blev det til en god 6,2 km tur syd om Movsø, og vejret var ret perfekt. Og igen var mine Altra Superior det rigtige valg af sko.

Og en weekend løbetur i Gribskov, her må man så dele med cykler, hunde og heste – men så kan man lære at stå tidligere op, som regel er der ikke så mange hvis man starter meget tidligt. Men uanset, så er der ret godt, og det er altid godt at komme i skoven.

Syd om Movsø
Ruten syd om Movsø, forbi feltforhindringsbanen og igennem en masse kampvognsspor
Altra Superior trailsko
De bedste trailsko jeg har prøvet

Men ligemeget hvor godt det er at komme ud og løbe nye steder, så er det hverdagsturene, som er nogen af de bedste ture, jeg holder af hverdagsturen – morgenture i Dyrehaven, og hver gang afsluttet med 5 sæt push ups, squats og hop på stedet. Om morgenen har man skoven stort set for sig selv. Men det er så kun de dage man arbejder hjemmefra det kan lade sig gøre

Finderup Øvelsestærren, syd for Movsø
Finderup Øvelsestærren, syd for Movsø