Facebook på pause

Har klaret den første uge uden facebook, og det bliver lettere dag for dag. Det er faktisk ret skræmmende hvor afhængig jeg var blevet af den overspringshandling, som facebook også er – den næste overvejelse er så hvad det er man går glip af. For eksempel har jeg ikke liked noget og heller postet….. og heller brugt tid på at se på billeder af hvad som helst og blive oversvømmet med reklamer. Tror sgu jeg ser om ikke jeg kan klare en uge mere uden og så en til etc…..

Ud og gå en tur

når man har hundepasningspligt så er ud og gå en tur bare noget, som følger med, så man kan ligesågodt tage det som god oplevelse. Og vovse synes i hvertfald det er en festimg_3058 img_3060

Træningsplan – guidelines

Mine dogmer om træning:

1.  Faste aktiviteter/komponenter, så det bliver en vane at træne

2. Træne hver dag, men ikke det samme – undtagen cykling

3. Gør så meget transport som muligt til motion, det er sundere, billigere og bare så meget mere cool end alternativerne.

Vinterprogrammet er lidt nemmere end sommerudgaven, der er ikke så meget kajak og havsvømning, det bliver nok til nogle få ture hen over vinteren, men ikke det vilde.
For ikke at overtræne knæene, så er den smule løbetræning, som er i planen et 5 km program, som stort set følger couch potato to 5K (C25K) fra cool running, det er også en god tur for in house vovsen, som elsker at komme med ud at løbe, især når det er et løbeprogram, som har både gå og løbeelementer i sig. Hunde vil gerne have tid at snuse og lette ben

Yoga er et miks af Hot Yoga i Hellerup (Bikram) og Nalini på Amager, er ikke helt sikker på om hot yoga også er fremtiden, men indtil de 30 klip I Hellerup og de 10 hos Nalini er brugt, så bliver der svedt igennem.

Morgen spinning er BikeFit hos FW i Gentofte kl kvalme, inden det er der tid til at træne med frie vægte

Pilates er min favorit allround træning, som giver en god gennemgang af kroppen, og egentlig nok mest er aktiv restitution

Hjemmecirkel består af

Chin Ups – målet er at kunne tage 20 chin ups …. Der er langt endnu

Push Ups – 100 push ups, lige nu er det de første 20, som er udfordringen

Sit ups – også på mavebøjninger er der et stykke vej inden målet på 200 er indenfor rækevidde

TRX – squats, row og supermand

Solhilsen – 5 gange solhilsen 1 og 3 gange solhilsnen 2

Inden det er tid til at afslutte med en omgang Yin på ca. 30 minutters rolige stræk

Onsdags cykling

Kom kom lidt sent afsted og måtte dele cykelstien med cykel Berlingo folket og skoleelever, så kan man lære det 🙂 køretiden blev 35 minutter for de 12 km igennem byen, så ikke helt ringe, men heller ikke helt godt. Fint kørevej med meget lidt vind og temperatur på 5 – 6 grader, ikke så værst faktisk. Planen for aften træning er at lave cirkeltræning hjemme (lægger snart cirkel detaljerne op) og så lige slutte med nogle solhilsner og yin.

Vildt hurtig tur hjem, og bortset fra en nearmiss situation med en VW Tuareq på Litauiske nr. plader, så var det en super tur. Det gode ved den her årstid er at mange finder en anden måde transportere sig, så der er bedre plads på cykelstierne.